RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Aarhus: 6 oplevelser i verdensklasse i Smilets By
Danmark Jylland

Aarhus: 6 oplevelser i verdensklasse i Smilets By

Aarhus, Danmark
Aarhus kalder sig både Jyllands hovedstad og 'Verdens mindste storby'. Det er ganske passende på en by med så mange attraktioner i verdensklasse. Velkommen til Smilets By.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Af Kristian Bräuner

Aarhus, århus Danmark

En anerkendt feriedestination

I de seneste år har Aarhus fået mere og mere international anerkendelse som rejsedestination. Både som hele Europas kulturby i 2017 og senest i 2019, hvor et internationalt rejsemedie kårede byen til et af verdens nye hotte favoritdestinationer, som man skal besøge i 2020.

Som kulturby inddrog Aarhus hele regionen omkring byen, og i det hele taget er Aarhus velsignet med et rigtig spændende opland i form af Silkeborg, Viborg, Djursland og mange andre fremragende feriesteder.

Der findes rigtig mange spændende og farverige oplevelser i Aarhus, hvor nogle naturligt nok er mere kendte end andre. Her kommer vi med en række anbefalinger på skønne oplevelser, du i hvert fald ikke må gå glip af, når du besøger byen – uanset om du kalder den for Aarhus eller Århus!

Se et godt tilbud på et lækkert hotel i Aarhus her

Banner rejsekonkurrence
Den Gamle By, Aarhus, Århus, Jylland

Den Gamle By

Har man sagt Aarhus, har man også sagt Den Gamle By. Så lad os rejse en tur tilbage i tiden.

På Vesterbro i Aarhus Midtby ligger Danmarks købstadsmuseum Den Gamle By. Et friluftsmuseum med gamle bygninger og huse, som er flyttet hertil fra 24 forskellige danske byer. I alt findes mere end 75 historiske bygninger, hvor det ældste hus tager dig med helt tilbage til 1500-tallet.

Nyd tidsrejsen mens du slentrer rundt på brostensgaderne mellem de mange gamle bygninger. Og melder sulten sig, kan du hos Winekes Kælder nyde en god frokost i en hyggelig atmosfære fra 1700-tallet. Er det mere de søde sager, der lokker, kan du besøge Konditoriet Café Bonnich fra 1974.

Hvert år til jul er der skruet op for julestemningen, hvor det især er den årlige juleudstilling om julens historie i Danmark, der tiltrækker mange besøgende.

Den Gamle By i Aarhus er en helt unik seværdighed for hele familien.

Rejsetilbud: Strandhotel i Jylland

Tivoli Friheden, Aarhus, ÅRhus Danmark

Tivoli Friheden

Er du til adrenalin-kick og sus i maven, skal du besøge Tivoli Friheden – eller bare Friheden, som den kaldes i daglig tale.

En livlig forlystelsespark i den sydlige udkant af Midtbyen med mere end 40 forlystelser. Med alt fra den traditionelle karrusel Frihedskarrusellen, til Sky Tower med ægte frit fald for de allermest adrenalin-hungrende.

Udover de mange forlystelser kan du opleve teaterforestillinger, revyer og koncerter. Du kan også spise et lækkert måltid på et af de mange spisesteder. Der findes noget for alle aldersgrupper i Friheden, så tag bare alle generationer i familien med.

I sommerhalvåret er der hver fredag ‘Fed Fredag’ i Tivoli Friheden, hvor nogle af de bedste danske musikere giver koncert. I skolernes efterårsferie fejres der Halloween, mens der i december åbnes op for Jul i Friheden.

Se et godt tilbud på feriehuse i Østjylland her – tryk på ‘Se mere og book’ inde på siden

find et godt tilbud banner 2023
Aarhus, Danmark, Jylland

ARoS Kunstmuseum

Som et varetegn for Aarhus og som et af Nordeuropas største kunstmuseer er ARoS selvskreven på enhver liste over de bedste oplevelser i byen.

Det enestående museum byder gæsterne indenfor til et 10-etagers hus fuld af oplevelser for alle aldersgrupper. På museet findes kunst tilbage fra den danske guldalder til international nutidskunst.

Museet er nok mest kendt for det store iøjefaldende kunstværk Your Rainbow Panorama på toppen af bygningen. Herfra kan du opleve den ultimative udsigt over byen, hvor både dags- og aftenudsigten er helt unik.

På niveau 4 finder du ARoS Marked, som indeholder en hyggelig café med lette retter samt et orangeri. Det er også her, du finder ARoS Shoppen, hvor der sælges nordisk design og kunstbøger.

Tag bussen fra København til Aarhus – se tilbuddet her

Aarhus, Jylland, Danmark

Væksthusene i Botanisk Have

I Botanisk Have, der ligger i Midtbyen, finder du to store væksthuse. Her kan du komme på en udsædvanlig og lærerig rejse igennem fire klimazoner.

Når du går på opdagelse i Væksthusene, går du rundt i et hav af smukke blomster og finurlige planter, som ikke vokser frit i den danske natur.

I Tropehuset vil du opleve en fugtig varme, dufte og lyde, som stod du midt i regnskoven i Amazonas i Sydamerika. Du vil her støde på alt fra lianer og kæmpeåkander til smukke sommerfugle. Fra udsigtstårnet i midten kan du se skoven oppefra.

Tag din telefon med dig og få fingrene i Væksthusenes helt egen planteguide ved at downloade app’en USEEUM.

Se et godt tilbud på en flybillet fra København til Aarhus

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Aarhus, Danmark

Salling Rooftop

En af de nyeste – og meget populære – måder at se byen på, finder du på toppen af stormagasinet Salling, hvor Salling Rooftop ligger.

I 2017 blev Salling udvidet med to nye etager, som skabte en form for bypark på toppen af bygningen. Her kan du spise en god frokost i caféen, nyde et par lækre cocktails i baren, eller bare slappe af i loungeområdet – alt sammen med en god panoramaudsigt over byen.

Lider du på ingen måde af højdeskræk, kan du gå en tur ud på udsigtsrampen, som er en glasplade, der stikker ud over Strøget. Her kan du se direkte ned på gågaden 27 meter under dig.

Det er ganske gratis at besøge Salling Rooftop, hvis du blot ønsker at se den flotte udsigt.

Find busbilletter rundt i Danmark her

Aarhus, Danmark, dyr

Marselisborg Dyrehave

Hvis du elsker dyreliv, natur og frisk luft, bør du klart tage en tur til Marselisborg Dyrehave.

I Dyrehaven, der ligger lige syd for Aarhus, og som er en del af Marselisborgskovene, kan du komme helt tæt på dyrene. Her bor både hjorte, dådyr, vildsvin og ænder.

Når du går langs stierne, vil du hurtigt kunne spotte dådyrene og hjortene inde mellem træerne. Og det er muligt at fodre dem, når de kommer tæt på. De elsker især æbler og gulerødder, men kan ikke tåle brød og pasta, så pak en god dyrevenlig madpakke.

Dyrehaven er en oplevelse for især alle dyreelskere og egner sig godt til børnefamilier. Der går flere busser fra Midtbyen ud til Dyrehaven. Og kommer du i bil, er der gratis parkering.

Læs om 10 hyggelige byer du skal besøge i Jylland

Aarhus, Danmark

Spis dig gennem Aarhus

Langs åen i hjertet af Aarhus ligger en lang række caféer og restauranter. Det er en ægte aarhusiansk ting at spise frokost her. Priserne kan her være i den dyre ende for en klassisk caféfrokost – men stemningen og udsigten er helt klart i top.

Madmarkeder med ægte street food findes også i Aarhus. Ved rutebilstationen ligger Aarhus Street Food, som har mere end 30 forskellige boder. På Skt Knuds Torv ved Strøget ligger Aarhus Central Food Market. Begge steder kan du spise dig mæt i lækre street food-retter fra alle verdenshjørner.

I Mejlgade i Latinerkvarteret ligger restauranter, caféer og delikatesseforretninger side om side. Området er kendt for et lidt mere urbant miljø og har flere budgetvenlige spisesteder.

Danmark rundt: 20 sjove steder at sove i Danmark her

Gå bare på opdagelse rundt om Domkirken – du finder helt sikkert noget, du ikke kan stå for.

Der er gode muligheder for mad og drikke på rigtig mange af gaderne i Aarhus. Og heldigvis for alle madelskere, er udvalget af spisesteder enormt bredt.

Rigtig god tur til Aarhus!

Om forfatteren

Kristian Bräuner

Jeg elsker at rejse, og jeg rejser så tit muligheden byder sig. Min passion for at rejse fik jeg allerede som barn, hvor mine forældre tog min søster og jeg med ud i den store verden.

Min rejseerfaring strækker sig fra de klassiske storbysferier i Europa, over roadtrip i USA, til backpacking i Asien og Australien.

At opleve nye kulturer, unik natur og anderledes samfund, hvor folk lever meget forskelligt fra livet Danmark, er det, der driver min rejselyst.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.